Benedikte
Min mor så mig bage kager i flere lag
Selvom mine forældre havde købt Lohals Camping, kunne jeg ikke se mig selv her på Langeland. Jeg stod jo midt i et 7-15 job som autolakerer, men da det blev billigere at bestille færdiglakerede skærme hjem fra Tyskland, begyndte jeg at tvivle på min fremtid. Heldigvis lyttede jeg til min mor, som altid havde betragtet min glæde ved at lave mad og bage kager i flere lag, så jeg sprang ud i kokkeuddannelsen og var heldig at få en læreplads hos Christian Pichardt i Svendborg og dermed også på Generalen i Tranekær. Og så var det jo naturligt at flytte til Nordlangeland, nærmere betegnet Lohals.
Men jeg skiftede jo læreplads, som andre skifter sengetøj!
For mig var det vigtigt at sige "Ok, Benedikte, du har 4,5 år, så du må udnytte din elevtid, selvom det bliver benhårdt, mentalt hårdt og måske også fysisk hårdt". Og jeg havde jo rendt mine teenageår af og var klar til at bruge min læretid på at se og opleve forskellige restauranter. Der er jo ikke to kokke, som tilbereder en gulerod på samme måde! Så jeg skiftede imellem nogle restauranter og lander på et tidspunkt i Århus, hvor jeg møder min mand, Simon. Han var køkkenchef og jeg elev. Simon skubber mig i retningen af forskellige madkonkurrencer med flotte anretninger og kreative sammensætninger, men jeg mangler et sted, hvor jeg kan afslutte min uddannelse med en svendeprøve. Ad omveje hører jeg, at Broholm Slot stod og mangler en kok. Men jeg var jo ikke kok endnu. Alligevel ringer jeg til Broholm Slot og fortæller dem, hvem jeg er og hvor i min uddannelse jeg befinder mig. Heldigt for mig, får mulighed for at komme til Broholm Slot og vise min kokkekunst og det ender med en forlængelse af min ansættelse efter min svendeprøve. Det blev dog ikke til et længerevarende ophold, idet vi allerede havde skrevet under på lokalerne her i Lohals, hvor vi nu har KAOS. Igen var det min mand, Simon, som skubber mig i den retning - denne gang som værende selvstændig restaurantejer. Simon var også den, som valgte stedet. Jeg 'fulgte' bare med, men med den udfordring at kunne få etableret en gourmetrestaurant i et af Danmarks yderpunkter.
Familien er mit hellige sted, hvor jeg finder fortrolighed
Betydningen af min nære familie her i Lohals er stor; der ligger en tryghed i at have mand, børn og forældre i nærheden. Og nu siger jeg nok noget meget kontroversielt, men både Simon og jeg foretrækker at gå på arbejde fremfor at deltage i en familefest - jeg kan måske sige, at vi ikke er særlig gode til at trække stikket til fordel for den side af familielivet. Vores arbejde indeholder stor udadvendthed og socialt engagement med vores gæster, og så kan vi nogle gange føle, at vores sociale batterier er flade og vi foretrækker et sted at finde ro til genopladning. Og så bruger jeg også kvalitetstid sammen med mine to piger Chloé og Chanel - tidspunktet ligger fuldstændigt fast - hver dag fra 8 til 10 hopper, danser, synger de og har vandkrig sammen. Og skulle fiskeleverandøren ringe på klokken 9, så må en af vores andre ansatte tage imod. En af de få forstyrrelser, som vi selvfølgelig accepterer er dog en ildebrand, for der må Simon træde til som holdleder på brandslukningen. Heldigvis er det jo meget sjældent, at der er ildebrand her i området.
"Min hobby er vores restaurant....." Jeg mener det skam alvorligt. Min hobby er vores restaurant KAOS. Jeg er tidligere ridepige og har også kørt motorcykel, samt gaderæs (indtil politiet begyndte at konfiskere bilerne). Men med denne form for restaurant, hvor vi ikke har 4-5 kokke ansat, så er der hele tiden noget at lave - og jeg elsker jo at lave mad og være med til at drive stedet her. Men det betyder så også, at jeg er ekstrem dårlig til at holde fri. Så dårlig, at min kære mand for et par år nægtede at tage mig med på familietur til Jylland før jeg skiftede mit kokketøj ud med noget pænt. Jeg kan stadig se situationen for mig, og ærlig talt, så var jeg nok også røvkedelig at se på. Godt han sagde fra!
Corona - den hårdeste tid
I min tid som autolakerer i Herning var jeg så glad for mit job, at jeg boede i en campingvogn bagved firmaet. Nogle år senere under coronaens anden bølge var vores økonomiske situation så alvorlig, at vi måtte finde på noget. Redningen blev min tidligere chef fra Herning, som nu havde et firma i Miami, hvor han manglede hjælp. Det blev til arbejde derovre, og samtidig fik jeg mulighed for at vise Simon Florida Keys og Everglades, samt selvfølgelig Miami. Vi kom dog stadig tilbage til en hård tid. Den lærte os at se på hver en udgift. Psykologisk var det også hårdt, især isolationen tog hårdt på vores team.
Kvalitet, personlighed og at gøre noget helhjertet betyder sindssygt meget for mig
Selvom vi ikke reklamerer helt vildt med, at vi sætter råvarens friskhed og kvalitet højest i vores menuer, så er det altid det, som vores tjenere fortæller vores gæster ved præsentationen af de enkelte retter. Og når vi taler om det personlige køkken, så ligger der det i det, at vi ikke laver klassiske retter, men sætter de enkelte ingredienser sammen på vores måde og eventuelt efter hvad årstiden byder på af friske råvarer. Gastronomisk frihed om du vil. Jeg oplever også enkelte gange at vi ikke når at få råvarer leveret til tiden, og så må retterne jo tilpasses det, som vi har til rådighed. Og udfordringen her er det, at vi jo kun har et skud i bøssen, retten skal være god - vi kan ikke lige prøve engang til, når først vi har serveret den. For mig er dette både det værste og det bedste i faget - jeg elsker at blive presset på min faglighed - det er der, indlæringen og erfaringen styrkes mest muligt. 'Helhjertet' er for mig et must. Mit liv og virke i Lohals er betinget af, at jeg kan yde en helhjertet indsats og det betyder blandt andet, at vi ansætter en del unge fra byen, for på den måde at give noget tilbage. Jeg kan jo ikke forvente at se lokale beboere komme og spise på KAOS, hvis ikke vi er en del af sammenholdet. I et mindre samfund som vores er det sindssygt vigtigt, at vi støtter om omkring hinanden på alle mulige måder.
En god chef skal gå forrest
Hele sommeren igennem spiser min mand og jeg sammen med hele KAOS teamet klokken 16.30 de dage, hvor vi har åbent. Det styrker sammenholdet da det giver os mulighed for at tale sammen om andet end arbejdet. Vi holder jo af hver og en af dem, og derfor synes jeg, at det er vigtigt at bruge tid på det personlige, som for eksempel deres skolegang og fremtidsplaner. Som leder går jeg gerne forrest. Jeg kan jo lige så godt vaske op som opvaskeren, og eleven bliver jo ikke dygtigere til at lave mad, hvis det hele kun er opvask. Jeg betragter mig selv som en hård, men retfærdig leder. De unge skal overholde vores aftaler. Jeg sætter store krav til mig selv og forventer det samme fra andre, selvom det ikke altid virker rimeligt. Jeg var rigtig glad for min mester på Broholm, som engang imellem lagde hånden på min skulder og sagde "prøv lige at nyde det". Det er sådan en leder jeg håber at blive.
Sammenholdet og ildsjælene i Lohals er efter min mening vores største aktiv heroppe
Det ville hjælpe meget, hvis vi kunne oprette en erhvervsforening heroppe. Den kunne være omdrejningspunkt for endnu flere tiltag og styrke byen endnu mere. Jeg har ikke selv tid, men ville helt klart støtte op omkring ethvert initiativ i den retning. At løfte i flok er jo nemmest, hvilket også er grunden til, at jeg gerne vil deltage i tiltag, som dækker hele Langeland og ikke kun heroppe.
Jeg fik engang stillet spørgsmålet hvilken by jeg ville foretrække, Lohals eller Paris. Svaret var enkelt.
