Bibi

Fra Fru Bechmann til Bibi – en musikalsk fællesrejse

"Det var ren revolution i starten – især når vi gik igennem Lohals med langt hår og i lårkort".

Mit første møde med Langeland som nyuddannet lærer var Lohals, hvor jeg ankom sammen med en gruppe nye lærere. Efter et praktikophold på Ærø, fandt vi ud af, at ø-livet var lige noget for os. Vi var måske lidt fremme i skoene i forhold til de nye omgivelser, med miniskørter, at være udearbejdende kvinder og etableringen af en kvindegruppe. Men ok, året var jo 1968 og der skete jo meget i den brydningstid – også her på Langeland. Allerede dengang var jeg en igangsætter og da vi jo var nye og ikke havde nogen omgangskreds, så gik vi bare rundt fra dør til dør og præsenterede os, og sagde at vi gerne ville skabe en omgangskreds og alle var velkommen. Det var ikke svært og den dag i dag har jeg stadig en del venner fra den oprindelige gruppe fra '68.

Tænk sig, hvor lidt der skal til for at få venner her på Langeland.

Så kom der småbørn til og vi manglede en børnehave. Heldigvis stod præstegården i Tranekær tom og Kirkeministeriet var så venlige at leje den til os. Og selvom daværende borgmester i Tranekær Jens Sørensen var af den opfattelse, at en børnehave var noget nymodens noget og ikke nødvendig, så blev den et stort aktiv for området, især når vores lille børnehavebus kørte rundt og hentede børnene. Så lidt med lidt fik vi skabt mere liv i området, som så øgede mine chancer for at blive mere accepteret, for rigtig Langelænder bliver jeg nok aldrig. Jeg er jo født i Fåborg og opvokset i Svendborg.

"Først hed jeg Fru Bechmann og så Bibi"

Min første tid som folkeskolelærer på Hou Skole begyndte som Fru Bechmann og endte med Bibi. Vi var som sådan ikke indstillet på at gennemføre en revolution, men tiden var jo under forandring og det kunne alle mærke. Vi ønskede at afskaffe Fadervor på skolen og indkaldte til et forældre -og elevrådsmøde. Der var lidt modstand imod vores forslag, men kun indtil en af eleverne spurgte, om der var nogen af forældrene, som bad Fadervor på deres arbejde! Så åbnede vi skolen lidt mere op med fælles arrangementer og årlige elevudflugter. 

"Når man synger sammen, så skaber man noget sammen"

Jeg elsker musik og som forhenværende dansepige på Kogtved Søfartsskole i en musikalsk brydningstid er jeg opvokset med både Beatles og Engelsk vals og selvom jeg ikke var den flittigste i gymnasiet, så havde jeg det godt nok sjovt. Og så var jeg heldig lige at være født 3 år senere end min bror, for det betød, at i min gymnasietid fik pigerne endelig lov til at gå i lange bukser i stedet for nederdel eller kjole.

Senere gik jeg med stor glæde på opdagelse i salmebogen for at undersøge, hvorledes salmer kan bruges i vores hverdag i eller udenfor kirken. Den dag i dag går jeg gerne i kirke, især når der er noget godt musik, som for nylig i Tranekær til kyndelmissen med Eva Østergaard og Povl Balslev. Hvis jeg skal klassificere mig i forhold til kirken, så må det være som kultur-kristen. Jeg kan især godt lide, når præsten relaterer sig til vores hverdag.

For mig er et godt højskoleophold lig med korsang hele ugen og jeg elsker højskolesangbogen. Så når jeg mødes med mine venner, så synger vi altid nogle sange fra højskolesangbogen - når man synger sammen, så skaber man noget sammen. En af mine yndligssange er Denne Morgens mulighed af Johannes Møllehave.

Denne Morgens kærlighed,

frugter af den fryd vi såede.

Alt bliver giver os af nåde,

det er svar på livets gåde

Denne morgens kærlighed

Og selvfølgelig skulle Musikefterskolen repræsenteres af Nordlangeland, så jeg stillede op til bestyrelsen, hvilket endte med 15 års bestyrelsesaktivitet. Det var en meget interessant periode, hvor jeg fik mulighed for at bidrage med mit 'opstarts' gen og vi fik gennemført nogle forskellige ændringer herunder nye linjer som jazz, folk, rock og kor.

For lige for at runde denne musikalske del af, så sidder jeg også og remixer musikken til mine to ugentlige spinning timer, hvor jeg er instruktør. Her har jeg så mulighed for at forene klassisk barok musik og ghetto rap til pulsstigninger. Og for at det ikke skal være løgn, så har vi med mit kor gennem 40 år " KORET" optrådt som backing-gruppe med Johnny Reimar i Bagenkop. "Sikke En Fest" det var.

"Fællesskabet giver mig energi"

Selvom jeg ikke er ret god til at lave mad, så spiser jeg middag med min nabo hver eneste dag, og det har vi gjort i 15 år. Det nære fællesskab giver mig tryghed, men tilfører mig også energi. Mit dejlige fællesskab med min kæreste og vores rejser til Island er også meget givende. Vi gider ikke hoteller og benytter mest hytter eller Airbnb. Næste tur må være til Nordsverige med en afstikker til Gotland. Det glæder jeg mig til. Men husk, fællesskabet forpligter også, det kommer ikke af sig selv. Man skal selv være aktiv fællesskabssøgende. Og der er mange muligheder. Møllehavehuset, højskoleaftener i Bøstrup, fællesspisninger på Nordskolen eller på Banjen.

"Jeg har brugt rigtig, rigtig, rigtig meget tid på at bevare Nordskolen"

Jeg bruger netop min energi på ungdommen for at undgå, at det aktive liv på Nordlangeland ikke skal forsvinde. Så selvom jeg ikke selv har skolesøgende børn mere, så er det mig meget magtpåliggende at bruge næsten al min fritid på at bevare Nordskolen. Jeg kan ikke holde ud, at købmanden skal hænge i en tråd, at enderne på Langeland kun bliver sommerhusområder og der ikke kommer nye beboere til. Langeland skal være et aktivt sted for alle – ikke kun for pensionister.(tekst slettet) Og så skal vi være bedre til at fortælle den gode historie om Langeland. Vi har så meget at byde på, se bare på det skønne liv, øen har givet mig.