Jeanette
Gymnastik spiren der blev frisør, men fandt meningen i livet som værtinde i Tranekær
Det er jo vildt at tænke på. Hele min barndom og ungdom foregik i en gymnastiksal.
Som alle andre unge blev jeg introduceret til gymnastik som fireårig og som 7-årig blev jeg et talent. Det var dengang at en træner kom rundt og tog alle de bedste gymnaster i de forskellige aldre og så satte dem på et talenthold. Det var nok et mini-talenthold. Det var lidt en østeuropæisk metode med kæft, trit og retning – nok en anden filosofi end man bruger i dag. Jeg kan huske vi var et par små piger der startede sammen og fik at vide vi skulle springe over en buk. Den var højere end vi var og vi kunne jo ikke komme over, og den blev ikke sat ned, bare fordi vi var mindre end de andre. Det var jo lidt sindssygt – faktisk farligt. Men det lærte jeg.
Da jeg var 11 år, begyndte vi at rejse rundt i verden med gymnastikken. Jeg skulle have været med til Amerika allerede da jeg var 10, men der sagde min mor nej – det syntes hun, jeg var for lille til. Første gang jeg var afsted var vi på tur i seks uger. Vi startede i Tyskland, så Holland, Belgien, Frankrig, Jugoslavien, Grækenland og Kreta. Vi fløj hjem fra Kreta og det var første gang jeg var ude at flyve. Vi var også i både Thailand og Indien på andre ture.
Det er jo vildt at tænke på. Hele min barndom og ungdom foregik i en gymnastiksal. Der var træning mandag, onsdag, fredag, lørdag og søndag. Jeg skulle selvfølgelig passe min skole og lave lektier, men min første fest var nok da jeg gik ud af 10. klasse. Jeg trænede jo hele tiden og vi rejste meget med holdet.
Vores første søn blev født ind i restauranten.
Jeg er uddannet frisør i Helsingør. Jeg var i en rigtig stor salon, men arbejdede på et værtshus ved siden af. Og der var der sådan en irriterende mand der altid kom om søndagen. På et tidspunkt siger min veninde: "Jeg tror altså han kommer for at se på dig". Det var sådan jeg mødte min mand, som er uddannet kok og tjener. Jeg vidste har skulle være min på det tidpunkt og præsenterede ham til min mor som hendes "kommende svigersøn".
Min mand overtog selskabslokalerne Helsingørs Kongelig Privilegerede Skydeselskab og spørger så om jeg ikke godt vil være med. Det var så min vej ind i restaurant verdenen. Vores første søn blev født ind i restauranten. Siden overtog vi Helsingør sommerteater hvor jeg var restaurantchef samtidig med at jeg stadig arbejder som frisør. Det var ret lange timer at arbejde.
Efter nogle år begynder vi at lede efter et sted, hvor vi kan hygge os sammen, gerne en ø. Først fandt vi et lille hotel, men det viste sig at være en swinger klub. Derfra kiggede vi en del på Fyn og var på cykeltur rundt på Sydfyn. Det var meningen vi skulle cykle fra Assens til Langeland, derfra sejle til Strynø og Ærø, og så med færgen tilbage til Faaborg. Og så forelskede vi os i øerne. Egentlig skulle vi købe et hus på Strynø og var flyttet, men det gik i vasken til sidst. Så stod jeg med et job Svendborg mens min mand var på Sjælland med børnene, men fandt et værelse at leje i Rudkøbing. På den måde endte vi på Langeland midt om vinteren.
"Jeg vil gerne skabe nærhed for folk".
Vi kiggede på mindst 38 ejendomme den vinter. Min mand hentede mig sent om aftenen for at se et hus, for nu mente han, at han havde fundet det. Det var et rigtig rart hus, vi så sagde goddag til. 1. marts fik vi nøglerne til et hus, som jeg egentlig kun havde set i vintermørket. Det er nu 20 år siden. Kun generet af stjernehimlen - jeg kan løbe nøgen rundt, uden der er nogen der ser det.
I de sidste 20 år har vi været involveret i flere forskellige restauranter. Men i dag er vi på Pichardt's restaurant i Tranekær, som regel med en god måneds tid i Frankrig over vinteren, hvor vi har gode venner der driver et hotel og restaurant. Der kan vi nyde skibakkerne efter arbejde, mens vores kok klarer arrangementerne i Tranekær.
Jeg har over årene fundet ud af at jeg har det allerbedst, når jeg kan være værtinde. Jeg kan godt lide det der med, at vi sørger for at tingene er i orden, at gæsterne hygger sig når de kommer ind. Jeg vil gerne skabe nærhed for folk. Jeg kan stadig godt lide at komme til København en gang imellem, men jeg er bare hjemme når jeg er på Langeland. Jeg hviler meget i mig selv her, det er dér, det er bedst at være.
