Marie......min oase er Fredmosen

ØHOP FRA AMAGER TIL LANGELAND

Det var lidt en tilfældighed, at jeg kom til Langeland. Drømmen om at flytte ud af byen havde længe rumsteret i baghovedet, og efter et længere ophold i mine forældres sommerhus under corona-lockdown var tanken om at skulle tilbage til min lille lejlighed på Amager næsten ikke til at bære. Landlivet var kommet under huden på mig, og jeg havde nydt at have naturens uregerlige elementer som nærmeste naboer.
Jeg overvejede forskellige steder i Danmark, men valget faldt på det Sydfynske da jeg havde lidt venner og bekendte på bl.a. Tåsinge og omkring Svendborg.

Muligheden for at prøve det af opstod da nogle bekendte var ved at åbne en café i Rudkøbing (Gaardhaven, red.), og i den forbindelse søgte medarbejdere til den kommende sommersæson. Så på vej tilbage fra Limfjorden slog jeg et smut forbi Langeland til en jobsamtale. Det var første gang jeg besøgte Langeland.

Jeg fik jobbet og ovenikøbet mulighed for at bo i en lejlighed over caféen, så i maj pakkede jeg min lejlighed sammen i en varevogn og satte kursen mod Langeland. Det var så anden gang jeg var på Langeland, og jeg har boet her lige siden. Jeg faldt pladask for øen, som på det tidspunkt stod sprød, frisk og grøn og i løbet af sommeren voksede sig stor og indbydende med frodige skove, enge fyldt med dyreliv og skønne strande.

Jeg har fået en god omgangskreds på øen. Det at arbejde på en café er en god måde at få bekendte på – både kollegaer og gæster. Mit indtryk er at de fleste folk på øen gerne vil tale sammen og lære folk at kende. Man hilser på hinanden når man passerer hinanden på vejen, og pludselig en dag falder man i snak.

Nu hvor jeg brygger lemonader m.m. gennem Fredmosekonen har det åbnet for nye gode bekendtskaber blandt nogle af øens øvrige små fødevareproducenter og restauratører. F.eks. er jeg for tiden med til at starte en ny forening op sammen folkene bag Calendula Permakultur, som har taget initiativ til det nye fødevaremarked der skal være på torvet i Rudkøbing hver lørdag hen over sommeren.

LIVET MED NATUREN SOM NABO

Jeg finder stor glæde ved at være tæt på naturen her i mosen, og på mange måder være underlagt dens luner. Det bliver tydeligt at naturens kræfter for det meste er større og stærkere end mine, så det handler om at kæmpe MED naturen i stedet for imod. Her er meget få nemme løsninger, og det kræver stor forståelse og respekt for naturen at få noget til at gro og trives så jeg kan få udbytte af det. Det er meget tilfredsstillende for mig at have en følelse af nødvendighed og af at intet kommer af sig selv eller ved blot at trykke på en knap. Det kræver at jeg er til stede og gør en indsats her for at få hverdagstingene til at fungere – det kan ikke gøres via en skærm eller en Google-søgning.

Jeg tror det er vigtigt at vi som mennesker er bevidste om at vi er en del af noget større her på jorden, og at det er essentielt for vores overlevelse at passe på kloden og respektere naturen, så vi ikke saver den gren over vi sidder på. Det er som om vi glemmer det når teknologien gør tingene for nemme for os. Så forsvinder hel basal viden lige så stille, som f.eks. det at kunne tænde et bål, dyrke egne grøntsager eller bygge et skur. Jeg tror det er vigtigt at vi sikrer at vores helt basale grundviden vedligeholdes, overleveres og praktiseres fra generation til generation. Google har ikke svaret på alt selvom det er nemt og ofte peger den vej når der skal findes en hurtig løsning.

Et af mine åndehuller er østkysten af Langeland, som er virkeliggørelsen af den danske nationalmelodi med de høje bøgetræer helt ude ved vandkanten. At stå i det landskab kan gøre mig helt åndeløs. Det er Danmark når det er smukkest, og tænk sig at det er lige uden for min dør.

Det at være tæt på vandet er meget vigtigt for mig, da det er her jeg kan finde ro i tankemylderet og blive mindet om at jeg jo bare er en lille ubetydelig brik i universet. Desværre har jeg ikke kunne dyrke min hobby som vinterbader ved den lokale strand da badebroen bjærges om vinteren, og stenbunden ikke er ideel til badning direkte fra stranden. Til gengæld er sommeren ofte lang og solrig, og jeg nyder at kunne køre ned til stranden tidligt om morgenen med en god kop kaffe i tasken og få en dukkert og en stille stund på badebroen i solopgangen. Det giver ro i sindet og er indbegrebet af livsglæde for mig.

FREDMOSEKONEN BRYGGER

Lige siden jeg var barn, har jeg haft en stor kærlighed til mad og gode råvarer. Mine forældre har altid lavet mad fra bunden og samtidig været gode til at lære fra sig og involvere mig i det. Via mit arbejde som tjener har jeg kunne følge med i hvad kokkene lavede i køkkenet og gennem min nysgerrighed lære om smagssammensætninger, teknikker osv.

Samtidig har jeg siden jeg var helt lille fulgt med når min mor gik rundt i haven og fortalte om de forskellige planter, træer og buske, og gennem hende har jeg tilegnet mig viden om at dyrke egne grøntsager, passe haven og genkende spiselige urter, svampe og bær. Så jeg har lært en masse fra hende, og det kan jeg nu bruge i min egen have her i Fredmosen.

Selvom jeg er uddannet indenfor musikbranchen, så har der altid været noget der har trukket mig i retning af at prøve af leve af min glæde og interesse for mad og natur. Og nu har jeg så startet Fredmosekonen og er lige så stille ved at gøre den drøm til virkelighed. Det er hårdt arbejde, og der er fuld fart på i højsæsonen, men det er en måde at arbejde på som passer mig godt. Selvom der som selvstændig er rigtig meget administration og en masse regler man skal sætte sig ind i, så er der samtidig en stor frihed i at kunne udvikle sin forretning i sit eget tempo og retning.
Der er flere ting i støbeskeen som f.eks. sommerens ugentlige fødevaremarked i Rudkøbing, men også andre spændende samarbejder og initiativer som forhåbentlig kan få ben at gå på i nærmeste fremtid.

En ting som jeg synes øen lider lidt under, er at vi mangler liv og aktiviteter i vinterhalvåret. Det meste er koncentreret omkring sommermånederne, hvor alle har enormt travlt. Men fra november til marts/april er der stille, hvilket gør det rigtig svært for både erhvervsdrivende og arbejdstagere at få enderne til at mødes, simpelthen fordi der mangler kontinuitet i efterspørgslen og dermed udbuddet. Så jeg håber at vi sammen på øen kan få lidt mere gang i vinterlivet, og der er allerede gode ting i gang som f.eks. Vinterbadefestivalen i Bagenkop. Det skal vi have meget mere af, og det er noget jeg har fokus på i min planlægning for året i Fredmosekoneregi.

Alt i alt er livet på Langeland og i Fredmosen lidt en drøm der er gået i opfyldelse, og udover vennerne og familien så er der stort set intet jeg savner ved livet i København. Det skulle da lige være mangfoldigheden og udbuddet af spisesteder, især det at kunne få et ordentligt take-away-måltid til rimelige penge eller at kunne mæske sig i østers på den lokale café.

Heldigvis kan jeg på Langeland og Sydfyn næsten altid finde en overflod af de dejligste lokale råvarer i vejboder og gårdbutikker. Og en gang imellem kan man oveni købet komme til østers og champagne-smagning hos Rikke & Nadine i No.10, eller jeg kan forudbestille dem hos Bettina i Rudkøbings Fisk & Røgeri, hvis trangen bliver for stor.

Det at være tæt på vandet er meget vigtigt for mig, da det er her jeg kan finde ro i tankemylderet og blive mindet om at jeg jo bare er en lille ubetydelig brik i universet.